Nice to know – Need to know

Vaccinationer:

Vi får mange henvendelser omkring nødvendigheden af vaccinationer, når I skal besøge os på Wildepaardejacht, vinlandet og Cape Town.
Nedenstående link henviser til Statens Serum Instituts anvisninger for Sydafrika.

Udfyld Område, Varighed, Rejsetype samt Særlige risici og følg anvisningerne.
Klik her for at gå til Statens Serum Institut.

Visumregler for Sydafrika:
Kilde: udenrigsministeriet i danmark – link her

  • Visumpligt
  • Turistvisum i indtil 90 dage udstedes ved ankomsten.
  • Passet skal være i gyldigt minimum 30 dage ud over opholdets varighed. Der skal være mindst 2 blanke sider i passet.
  • Passet skal være maskinlæsbart. Hvis ikke passet er maskinlæsbart, skal det være udstedt efter november 2005 og udløbe senest november 2015.
  • Det er ikke muligt at indrejse Sydafrika på et provisorisk pas.
  • Fra 1 juni 2015 træder nye regler for indrejse i Sydafrika med mindreårige i kraft. Det betyder, at børn (under 18 år) skal medbringe deres fødselsattest (på engelsk – kan fås på kirkekontoret). Rejser barnet kun med den ene eller uden begge forældre kræves dennes/disses skriftlige samtykke til rejsen se link her (engelsk formular – parental consent). Dette dokument skal til notar (300 kr) og derefter stemples i Udenrigsministeriet (195 kr). Lært af bitter erfaring er dette MEGET VIGTIGT at få styr på i god tid. Da I ellers ikke bliver lukket ind i landet.

Sikkerheden i Cape Town:
Mange spørge os også til sikkerheden i Sydafrika og om det ikke fagligt at rejse til Cape Town?
Og svaret er ganske enkelt: ”Nej, det er det ikke, når man bare gør som i alle andre storbyer”.

Overalt i Cape Town er der politi, der skaber tryghed og sikkerhed for turisterne.
Alle er glade og smiler til en, og man føler sig bestemt meget velkommen, idet alle sydafrikanere ved, hvor meget turismen betyder for landets økonomi.

Under VM i fodbold ansatte man 500 ekstra semi-politifolk i Cape Town, som blev placeret ved parkeringspladser, busstoppesteder og andre steder, hvor turister kommer for at øge sikkerheden og begrænse lommetyverierne, m.v.
Et tiltag som var så succesfuldt, at alle disse mennesker fortsat er ansat og øger sikkerheden alle de steder turisterne kommer. Da de nu har et betroet job og får løn hver måned, skal de nok sikre, at der ikke er kriminalitet i deres ansvarsområde.

Selvfølgelig er der fortsat kriminalitet rundt omkring i landet, men man føler sig ikke mere usikker i Cape Town end i andre storbyer i verden.

Man skal blot bruge sin sunde fornuft og ikke nødvendigvis opsøge de fattigste township på egen hånd om aftenen. Helt generelt så opfordre vi blot til, at I tænker Jer om og lader Jeres dyreste smykker blive hjemme, så de ikke frister nogle.

Sikkerheden i vinlandet:
Når I tager videre ud til os i vinlandet, så oplever vi en sikkerhedssituation, der er helt uden problemer.
Her hersker fred og ro og I kan uden problemer gå omkring om aftenen efter en god middag nede i Paarl.

Igen – lad være med at være naiv, men der er heller ingen grund til at være bange, med mindre man selv søger hen mod de mere urolige steder i byen. Og skulle man komme ud af kurs, kan man jo bare tage en taxa ud til farmen. De er rimelig billige.

Fakta om Sydafrika:
Indbyggertal: Sydafrika har knap 53 mio. indbyggere og befolkningstætheden er 42.4/km2.

Areal: Med sine 1.221.037 km2 er Sydafrika cirka 28 gange større end Danmark.

Hovedstad: Hovedstaden i Sydafrika er Pretoria, mens Cape Town er sæde for parlamentet og Bloemfontein er sæde for den lovgivende forsamling. Større byer i Sydafrika: Johannesburg 4,5 mio. indbyggere, Cape Town 3,7 mio. indbyggere, Durban 3,5 mio. indbyggere, Pretoria 3 mio. indbyggere.

Befolkning: Størstedelen af befolkningen i Sydafrika er af afrikansk oprindelse (over 76%). Blandt disse er de etniske grupper fra bantufolket dominerende: Zulu (22%); xhosa (18%), pedi (9%), sotho (7%) tswana (7%) tsonga (3,5%) swazi (3%) ndebele (2%), venda (2%). Europæiske efterkommere udgør 13% af befolkningen, blandingsgrupperne udgør mindre end 10% og asiaterne – især indere – overstiger ikke 3%.

Forventede levealder: Den forventede levealder i Sydafrika er 71 år for en hvid sydafrikaner og 48 år for en sort sydafrikaner.

Sprog: Sydafrika har elleve officielle sprog: Afrikaans, Engelsk, Ndebele, nordsotho, Sotho, Swazi, Tswana, Tsonga, Venda, Xhosa og Zulu. Alle de officielle sprog kan principielt anvendes i administrativ sammenhæng; mest udbredt er dog engelsk.

Religion: Kristendommen er dominerende (80%). Mange sydafrikanere praktiserer også lokale traditionelle religioner, hvor ånde- og forfædredyrkelse samt helbredelsesritualer spiller en stor rolle. Blandt andre ikke-kristne religioner er hinduismen (ca. 400.000 tilhængere), islam (ca. 350.000 tilhængere) og jødedommen (ca. 65.000 tilhængere).

Styreform: Republik

Bruttonationalprodukt (BNP): Sydafrikas BNP er ca. på 2400 milliarder danske kr.

Møntfod: Møntfoden i Sydafrika er rand, ZAR og går fra 100 cent til 1 Rand. Klik her for komme til valutaomregner.

Tidszone: Sydafrika har timezone UTC+2, det vil sige at de er 1 time foran os i Sydafrika, dog samme tid når Danmark har sommertid.

Forvalgskode: +27

ISO landekode: ZA

Domæne landekode: .za

Kørselsretning:
I Sydafrika er der venstrekørsel.
Vi har et par gode huskeregler, til dig der skal føre bilen:

Forbered dig grundigt på, at trafikmønstret ser væsentligt anderledes ud, inden du sætter dig bag rattet.
Studér ruteplanen, inden du kører, så du er forberedt på afkørsler, rundkørsler og andre trafikmæssige udfordringer. I kan med fordel downloade app’en “Scout – GPS og Navigation” og herfra hente et gratis kort over Sydafrika.
I Sydafrika betyder fuldt stop, at du skal køre hen til stoplinjen og at ALLE 4 hjul skal stå stille, inden du må sætte igang.
Den bil der når først hen til fuld stoplinjen og holder stille, har førsteret til at køre.
Kør ikke, når du er træt eller uoplagt.
Vær særligt opmærksom på andre bilister og fodgængere i højresvingssituationer.
Forbered dig på, at gearstangen sidder i venstre side. Vælg evt. en lejebil med automatgear, eller øv dig et par gange, når bilen holder stille.
Husk at køre venstre om i rundkørsler, og hold tilbage for trafikken fra højre medmindre anden vigepligt er skiltet.
Husk at overhale højre om. Selvom sydafrikanerne ikke selv overholder dette.
Følg bilen foran dig i trafiksving.
Du som fører, skal altid have vejbanens midterlinje på din højre side.

Klima: Sydafrika har et subtropisk klima med 4 sæsoner som vi kender det fra Danmark, men landet er stort, så klimaet varierer meget fra sted til sted. Den sydafrikanske sommer er fra december til februar og her er vejret varmt med høj luftfugtighed, solrigt og korte, kraftige tordenbyger typisk om eftermiddagen. Foråret som er fra september til november, og efteråret som er fra marts til maj, har varme dage, lune aftener og generelt meget lidt nedbør. Om vinteren (juni til august) varierer vejret en del fra område til område. I regionen omkring Cape Town regner det meget. I de bjergrige område omkring Drakensberg sner det, mens det inde i landet typisk er tørt og solrigt, men køligt. Ved østkysten er vejret typisk varmt og solrigt og stort set uden regn eller vind, men det bliver dog koldt om natten. Klik her for at se vejret i Sydafrika lige nu.

Det lever de af: Sydafrika har Afrikas største økonomi og har traditionelt været kontinentets økonomisk mest velstående land med veludviklet infrastruktur, stor råstofproduktion (guld, diamanter, platin, andre metaller og mineraler) Alsidig industri (minedrift (verdens største produktion af platin, guld, krom), bildele, metalprodukter, tekstiler, jern og stål, kemikalier, gødning, madvarer, reparation af handelsflåder) og en betydelig turistsektor. Sydafrika er også et betydningsfuldt vinland, der producerer meget vin og af god kvalitet. Fra et vinareal på ca. 110.000 ha (som Bordeaux) fremstilles 10 mio. hl vin om året, hvilket placerer landet som nr. syv i verden.

Flag Sydafrika:

Dette vidste du (måske) ikke om Sydafrika:
Når en forankørende bilist trækker ind til siden, for at du kan komme forbi, siger man “tak” ved at holde katastrofeblinket inde et par blink.
Det er en god ide at have lidt småpenge på lommen, når du fx. går ud og spiser om aftenen eller handler ind i storcentret i Paarl. Hjemløse eller studerende hjælper dig nemlig med at bakke ud, holde trafikken tilbage for dig, eller bære dine tunge poser til bilen og læsse den. De bliver så glade for en lille skilling.
Sydafrika er en gammel Hollandsk koloni. Sproget afrikaan er påvirket meget af det hollandske sprog som minder om det danske. Derfor vil du kunne genkende mange af de sydafrikanske ord, vejnavne og udtryk, når du rejser rundt i Sydafrika.